Digital shopping er ved at flytte ind i vores AI-samtaler. Med Instant Checkout i ChatGPT kan kunder nu finde og købe dine produkter uden at forlade den chat, de allerede er i gang med.
For dig der ejer en webshop betyder det en ny salgskanal, hvor synlighed, produktdata og kundeoplevelse får endnu større betydning end før.
Her får du en gennemgang af, hvordan du som virksomhed kan forberede dig – og hvilke konkrete skridt du kan tage for at gøre din webshop klar.
Hvad er Instant Checkout i ChatGPT?
Kort fortalt gør Instant Checkout det muligt for kunder at:
- Spørge i naturligt sprog (Eksempelvis “Hvilke gaveideer er populære til en kaffedrikker?”)
- Få vist relevante produkter direkte i chatten
- Gennemføre købet med et klik uden at forlade ChatGPT
Produkterne vises organisk – altså baseret på relevans og produktdata – og ikke som betalte annoncer. Selve betalingen og leveringen sker stadig gennem webshoppen, så du bevarer ejerskab over kundeforholdet.
Hvorfor er det vigtigt for din virksomhed?
Kunder forventer friktionfri oplevelser
Hvis købet kan ske på det sted, hvor inspirationen opstår, mindskes risikoen for tabte salg.
Ny kanal for konvertering
ChatGPT bruges allerede af millioner af mennesker hver uge. Instant Checkout åbner døren for, at dine produkter kan blive en del af denne samtale.
Du styrker relationen efter købet
Selvom selve transaktionen sker i ChatGPT, er det dig, der står for levering, support og retur. Dermed har du mulighed for at fastholde kunden og skabe loyalitet.
Sådan gør du din webshop klar
1. Optimer dine produktdata
ChatGPT trækker på beskrivelserne i dit produktkatalog. Sørg for, at dine tekster er skrevet i et naturligt, kundevendt sprog, hvor det tydeligt fremgår, hvem produktet er til, og hvornår det er nyttigt.
2. Gør dine billeder skarpe og genkendelige
I chatten vises produkterne i små “kort”. Her er første billede altafgørende. Tænk i tydelige produktbilleder med et klart visuelt udtryk, der understøtter dit brand.
3. Hold lager- og prisoplysninger ajour
Et udsolgt produkt giver en dårlig oplevelse – og kan skade synligheden. Sørg for automatiske opdateringer af lagerstatus og priser.
4. Planlæg oplevelsen efter købet
Når kunden køber i ChatGPT, får de stadig opfølgningen fra dig. Brug ordrebekræftelsen til at skabe værdi – fx med tips, guides eller en let returproces.
5. Tilmeld dig som merchant
For at komme i gang skal du tilmelde dig som forhandler hos OpenAI. Det kan du gøre her: chatgpt.com/merchants
.
Her finder du vejledning til, hvordan du forbinder din webshop og gør dine produkter klar til Instant Checkout.
Instant Checkout i ChatGPT er live i USA på Etsy, og rulles løbende ud til flere platforme og markeder. Som webshop-ejer er det vigtigt at være klar, før dine konkurrenter løber med opmærksomheden.
Start med at tilmelde dig, gennemgå dine produktdata og sikre en skarp kundeoplevelse efter købet.
Brug for hjælp?
Har du brug for hjælp til at få dine produkter og webshop gjort klar til salg ChatGPT, så er du altid velkommen til at kontakte os.
